Det er vigtigt at du passer så godt på dine tæpper som muligt, særligt hvad angår berber tæpper, for at bevare berbertæppernes kvalitet, farve og slidstyrke. Har du spildt noget på dit berber tæppe, som du ikke kan få af? Vi har lavet en tretrins guide til dig, som enten har spildt på dine tæpper eller som bare gerne vil vide hvordan du bedst kan pleje, rengøre og vedligeholde dine berber tæpper.
Fjern sand og løse partikler
Det første og nemmeste som du aktivt kan gøre for at passe på dine marokkanske tæpper, er at ryste, banke og støvsuge tæpperne. Når du banker og ryster tæpperne, slipper du for at sand og andre løse partikler slider på dem. Dog skal du huske at gøre det med omhu.
Derudover er det vigtigt at du også støvsuger. Støvsug langsomt og grundigt - pas på ikke at være for hård og støvsug i luvens retning.
Alt du skal bruge er en almindelig støvsuger med en stærk sugekraft, det skal nok gøre arbejdet.
Sådan fjerner du pletterne
Det er næsten ikke til at undgå, at man kommer til at spilde på tæppet eller at der kommer pletter på det gennem tiden.
Derfor får du her en kort guide til bedst at blive kvit med pletterne.
Kom en smule kold vand på det plettede eller beskidte område med en klud som ikke fnugger. Du bør ikke gnide pletten, på denne måde risikerer du at sprede eller forværre pletten. I stedet skal du lade vandet sive ind i pletten og prøve at suge det op med en tør klud.
Efterfølgende kan du lægge en fugtig klud ovenpå, og så forsigtigt steame for at fjerne pletten med damp. Marokkanske tæpper har det med at holde på fugt, så vær lidt varsom med vandet. Tør området med en tør klud eller med en hårtørrer (på lav varme og styrke).
Professionel rens
Kan du ikke selv komme pletten på dit berber tæppe til livs, så anbefaler vi at du får foretaget en professionel rens af dit tæppe. Her bliver tæpperne først banket, for at sand og andre løse partikler som er med til at slide på tæppets fibre frigøres. Herefter bliver pletterne forbehandlet, og tæppet lægges ned i et vaskekar. Efterfølgende vil dine tæpper blive vasket fladt liggende på gulvet, komme igennem et specialbygget vaskeanlæg og til sidst hængt til tørre i specialbyggede tørre faciliteter.
Selvom der ikke er nogle tydelige pletter på dit tæppe, kan det være en god investering at få vasket det regelmæssigt.
Ved at få vasket dine tæpper jævnligt, kan du forøge tæppernes levetid.