Beni Ouarain - favoritten til din boligindretning
se tæpperne her >>> |
Beni Ouarain betragtes som et af de mest prestigefyldte tæpper fra Marokko. Kendt for deres bløde og luksuriøse luv i råhvid uld. Beni Ouarains udtryk er typisk holdt i simple tidløse mønstre i mørkebrune eller sorte farver. Disse smukke tæpper har på trods af deres størrelse et minimalistisk look, der gør Beni Ouarain til en favorit i den moderne boligindretning verden over. Når man først har følt kvaliteten af disse eksklusive tæpper, må man bare eje et.
Historien bag Beni Ouarain tæppet
Et ægte Beni Ouarain tæppe er lavet af 100% uld. Tæppet er vævet af kvinder fra Beni Ouarain-stammen, og har sin oprindelse fra området Taza syd for Rif bjergene i Marokko. Beni Ouarain er en sammenslutning af 17 stammer, der historisk går helt tilbage til det 9. århundrede.
Familierne levede et primitivt nomadeliv i telte højt oppe i bjergene – og helt op til vores tid har de levet uberørt og isoleret fra resten af verden. Fårene, de passede, var af en unik og gammel race – kendt for deres fede uld og den høje kvalitet. Kvinderne knyttede Beni Ouarain tæpper af ulden til at beskytte familien mod den barske vinter. Tæpperne var særdeles varme og bløde og typisk 4x2 meter, så hele familien kunne ligge på den ene halvdel - og med den anden halvdel trukket over sig.
Beni Mrirt - den højeste kvalitet
Marokkanerne selv betragter Beni Mrirt som creme de la creme af berbertæpper. Disse luksuriøse tæpper er kendt for deres meget tætte knytning og er lavet af uld af højeste kvalitet med et stort indhold af lanolin der giver tæppet en meget flot glans. I sammenligning med Beni Ouarain tæppers traditionelle rombe design, har Beni Mrirt tæpper spændende abstrakte mønstre som stammer fra berbersymboler. Luvlængden på disse fine tæpper er typisk ofte lidt kortere end man ser ved Beni Ouarain.
Beni Ouarain tæppe - hvordan laves de i dag?
I dag knytter kvinder fra Beni Ouarain-stammen stadig disse fantastiske tæpper, men desværre er der også mange billige og dårlige kopier i omløb som er masseproducerede. Hos Marokko Design forhandler vi kun Beni Ouarain tæpper lavet af uld af høj kvalitet og luven er 25-45 mm lang.
se tæpperne her >>> |